Balloner Lyserød Lørdag
Lyserød Lørdag handler om at samle ind til brystkræftsagen – en sag, der betyder noget for os alle.
I Ballonbutikken fik vi æren af at bidrage ved at puste 300 balloner op med luft. Ballonerne, der bar det velkendte “Støt Brysterne”-logo, blev delt ud til butikkerne i hele Helsingør Bycenter, så de kunne være med til at skabe opmærksomhed om den vigtige sag.
Vi er selvfølgelig stolte over at kunne støtte en så god og meningsfuld sag, og vi sørgede for, at ballonerne var klar til tiden, så de kunne sprede både glæde og budskab i bycenteret.







